Nedern

Jeg ville egentlig skrive om hvor godt det går, og hvor fedt det har været de sidste par uger, men så sprang der lige en bombe midt på dagen, og jeg har haft en klump i halsen lige siden.

Jeg har fået at vide af Syddansk Universitet at jeg skal til optagelsesprøver i maj på Klinisk Biomekanik, hvilket jeg naturligvis er utroligt glad for. Problemet er, at de siden jeg rejste har flyttet datoerne fra 1.,2. og 4. maj til 2. og 27. maj, så jeg skal være hjemme i hele maj. Selvom det er dejligt at komme hjem og på besøg og så lige omkring min egen (og HC Ørstedskollegiets) fødselsdag er en måned lang tid.

Men jeg havde tænkt mig at jeg ville ringe og fortælle min chef, Jeannie, det i morgen tidlig hvor det er eftermiddag i USA i stedet for i eftermiddags her hvor det er nat i USA.

Skolens amerikanske lærer, Reina, snakkede dog med hende over middag og fortalte hende at jeg skal hjem hele maj, så nu har Jeannie sagt at jeg skal flyttes fra Happy Class til Qiqi Class allerede fra næste uge. Happy Class er 3 år og Qiqi Class er 2 år. Problemet er at 3 årige skal have en udenlandsk engelsk lærer. Jeannie mener det vil give for meget ustabilitet hvis jeg først bliver flyttet fra klassen når jeg rejser og har derfor bestemt sig for at jeg skal bytte klasse med Thomas allerede fra på mandag.

Jeg har svært ved at se logikken. Jeg kan ikke se hvordan det ændre noget for Happy Class om de for ny lærer på mandag eller om en måned, men for Qiqi Class vil det give mere ustabilitet, da de lige har vænnet sig til Thomas efter 3 uger og jeg kun vil være ved dem i en måned før jeg skal være væk en måned, hvor de skal have endnu en ny lærer, før jeg kommer tilbage den 30. maj.

Men anyways, Reina fortalte mig da jeg kom tilbage fra pause at jeg skal skifte klasse fra på mandag allerede istedet for slutningen af april, som jeg ellers var ved at vænne mig til tanken om. Det var et knytnæveslag lige i maven, og det var noget svært at undervise min anden klasse, lige efter at have fået det at vide. Det gjorde det ikke bedre at Happy Class stod ude i gangen da jeg var på vej uden for med Baby Class og råbte: "Lasse! Lasse!" og løb hen i mod mig så deres kinesiske lærerer havde svært ved at stoppe dem.

Vi synger altid sange på vejen udenfor, men jeg kunne næsten ikke synge, for klumpen i min hals, og heller ikke på vej ind. Selvom jeg også er glad for baby class, er det ikke det samme. De 3 årige er lettere at kommunikere med og forstår en del engelsk og snakker bedre kinesisk så jeg en gang i mellem kan forstår dem og snakke med dem.

I morgen tidlig ringer jeg dog til Jeannie igen og forsøger at få det ændret. Jeg kan ikke bare sådan lige give slip på Happy Class fra den ene dag til den anden.

Naa, jeg vil slutte, men jeg lover jeg nok skal skrive noget mere om min hverdag snart, men det er svært at få tid til når man også skal svare på mails osv.

Lasse

11. marts 2009

Where to start? Hmm, Jeannie er kommet tilbage siden sidst jeg skrev, og det ser ud til at vi alle for lov til at lære noget pædagogik, selvom det kun er Lars og Asbjørn der er i praktik. Men det synes jeg egentlig er meget fedt. Klokken tre i eftermiddag vil Jeannie vise os hvordan hun mener at en klasse skal fungere. Det glæder jeg mig til, da vi bare har set på de lærerer der er der i forvejen og kopieret dem. De er ikke så gode til at give kritik, selvom man beder dem om det så man kan blive bedre. Da jeg kom til Kina havde jeg jo ikke en hat forstand på børn, så jeg synes allerede jeg har lært meget, men det er da fedt hvis jeg kan lære mere, også om det der ligger bag af teori osv. Selvom det her er amerikansk og kinesisk pædagogik blandet sammen da det jo er en tosproget skole.

I sidste uge begyndte vi endelig at lære kinesisk. To af vores lærerer, Maggie og Yang Young, underviser os. Jeg har selvfølgelig samlet lidt op undervejs og fra den Lonely Planet phrasebook Sigrid gav mig, men en lærer kan bedre forklarer om udtalen osv. Jeg er også i denne uge begyndt at kunne forstå lidt af de børnene siger til mig og lærerne siger til børnene og jeg har endda selv sagt nogle simple sætninger som de forstod. Det er en rigtigt fed fornemmelse... Især når de gør hvad man siger de skal :-p

I sidste weekend var vi bare i Chengdu og shoppe lidt rundt og så i byen om aftenen, så det var ikke så specielt, men jeg tror vi måske tager op i bjergene næste weekend så det kan være der kommer billeder.

Håber i alle har det godt.

Lasse

Saa er det vidst paa tide at faa skrevet den blog jeg havde lovet, saa jeg kan fortaelle jeg lidt om hvad jeg laver herovre. Jeg ville egentlig have gjort det meget foer, men vi havde forventet at vi havde internet i vores lejlighed for laengst. Men det har vi stadig ikke.

Naa men flyveturen herned gik meget godt, bortset fra at vores fly i Beijing var cancelled. Men heldigvis var Sichuan Airlines venlige og hurtige til at betjene os, saa det betoed at vi ikke fik naer saa mange timers ventetid i lufthavnen, da vi fik et tidligere fly og skulle bruge noget tid paa at faa billetten aendret. Til gengaeld maatte vi vente i Chengdu lufthavn ekstra tid da vi ikke kunne faa fat i vores amerikanske laerer, Ali/Reina, og hun derfor kom som det foerst var planlagt. Da hun kom var det med en minibus der var alt for lille da de ikke havde taenkt over at vi havde bagage med. Derfor blev vi enige om at tage en taxi, som de dog mente var for dyr fra lufthavnen, saa vi lidt efter koerte mod trafikken paa motorvejen, da naturligvis er lettere at stoppe en taxi der koerer mod en :s
Derefter koerte vi ca en time foer vi var i Wenjiang som er den by vi bor og arbejder i, hvor koerslen dertil ikke var meget bedre ad hullede moerke landeveje i begge sider af vejen. Men den trafik har vi nu vaennet os til og gaar gladeligt ud i trafikken da vi har fundet ud af at kineserer ganske enkelt er bedre trafikanter end danskere. Det bliver de noedt til at vaere saa raadent som de koerer.

Ali, den amerikanske laerer viste os rundt de foerste par dage og havde os med til hendes undervisning anden dag, men allerede der tog hun hjem til amerika paa en maaned lang ferie, da hun ikke havde vaeret hjemme i et aar. Det er jo forstaaeligt nok, men vi kunne nu godt lige have brugt hende et par dage endnu, men vi har dog klaret os nogenlunde og hun kommer hjem paa fredag.

Som jeg har fortalt nogen af jer paa mail og de gamle paa telefon har vi ogsaa vaeret lidt rundt i og omkring Chengdu og faaet os nogle oplevelser. Men det maerkligste er nok at folk konstant siger 'Hello' naar de ser en, og saa ved man det er til dig fordi du er vesterlaending. For det meste er det ogsaa det eneste de kan sige, hvorefter de plaprer loes paa kinesisk til en. Der er selvfoelgelig lige ham, der som det eneste kunne sige: 'Welcome to the Beijing Olympics 2008!'.

Efter 2 uger kom Sigrid paa besoeg i Chengdu. Hun havde lige bestemt sig for at rejse Kina rundt paa egen haand foer hun skal 3 uger til Sydkorea, hvor hun er nu, og saa videre til Japan for at laese et semester statskundskab der. Rimeligt imponerende synes vi her i Wenjiang naar man ved hvor lidt engelsk kineserne kan. Jeg havde hende med i skole en dag, hvor hun klarede sig meget godt med boernene. I hvert fald bedre end jeg. Men jeg synes jeg er ved at have ret godt fat i hvordan man haandtere dem. Om loerdagen mens Sigrid var her tog vi til Leshan. Et bjerg hvor verdens stoerste buddhastatue er hugget ud af bjergvaeggen. Vaeldigt imponerende, men jeg tror naesten der blev taget flere billeder af os end af buddhaen. Sigrid havde i den by hun var i foer moedt en kineser, Ceci, som tog med og var vores guide. Hun kendte en der bor i Leshan som kunne vise os rundt ogsaa og vise os det bedste sted at spise.

Sidste weekend kom Jeannie og David som staar for boernehave-kaeden. De er nogle rigtigt flinke mennesker, selvom man maaske skal vaere lidt paa vagt over for Jeannie der virker til at kunne spinde folk om deres lille finger.
Om fredagen havde Asbjoern foedselsdag, saa der tog Jeannie os med paa den fineste restaurant jeg nogensinde har vaeret paa, og dog stadig kun 150 for en sirloin steak! For at fortaelle lidt om hvor fint det var havde de live piano med sang og rosenblade i toilettet.
I samme uge var vi startet paa kung fu og skulle nu om soendagen efter kun 3 lektioner af en times varighed optraede i et show med over 1000 tilskuere, ved genaabningen af vores traeners Zhang's hovedcenter efter en renovation. Rigtigt spaendende og moedte igen masser af mennesker der ville tage billeder af os, og vi blev interviewet af 2 tv-stationer og en bunke aviser om hvad vi laver i Kina.

I denne weekend inviterede vi alle laererne paa til fest med frikadeller og brun sovs. Heldigvis kom kun halvdelen saa der var lige akkurat plads til os i den store lejlighed. Festen var rigtigt sjov og en kaempe succes paa trods af at en af mine laerere blev lidt for fuld og havde kaereste sorger, saa hun bestemte sig for at hun ville hoppe ud fra altanen, da hun kom i tanke om at vi kun ville vaerer her i begraenset tid. Thomas saa hende dog heldigvis i tide og fik hevet hende ind igen. Men som sagt, paa trods af det var det en meget sjov fest.

Skolen er ved at lukke nu, saa jeg kan ikke naa at skrive mere, men jeg haaber ikke der gaar alt for laenge ingden jeg kan opdaterer den igen.
Jeg haaber i alle har det godt derhjemme og skriv endelig til mig.

Lasse