Saa er det vidst paa tide at faa skrevet den blog jeg havde lovet, saa jeg kan fortaelle jeg lidt om hvad jeg laver herovre. Jeg ville egentlig have gjort det meget foer, men vi havde forventet at vi havde internet i vores lejlighed for laengst. Men det har vi stadig ikke.

Naa men flyveturen herned gik meget godt, bortset fra at vores fly i Beijing var cancelled. Men heldigvis var Sichuan Airlines venlige og hurtige til at betjene os, saa det betoed at vi ikke fik naer saa mange timers ventetid i lufthavnen, da vi fik et tidligere fly og skulle bruge noget tid paa at faa billetten aendret. Til gengaeld maatte vi vente i Chengdu lufthavn ekstra tid da vi ikke kunne faa fat i vores amerikanske laerer, Ali/Reina, og hun derfor kom som det foerst var planlagt. Da hun kom var det med en minibus der var alt for lille da de ikke havde taenkt over at vi havde bagage med. Derfor blev vi enige om at tage en taxi, som de dog mente var for dyr fra lufthavnen, saa vi lidt efter koerte mod trafikken paa motorvejen, da naturligvis er lettere at stoppe en taxi der koerer mod en :s
Derefter koerte vi ca en time foer vi var i Wenjiang som er den by vi bor og arbejder i, hvor koerslen dertil ikke var meget bedre ad hullede moerke landeveje i begge sider af vejen. Men den trafik har vi nu vaennet os til og gaar gladeligt ud i trafikken da vi har fundet ud af at kineserer ganske enkelt er bedre trafikanter end danskere. Det bliver de noedt til at vaere saa raadent som de koerer.

Ali, den amerikanske laerer viste os rundt de foerste par dage og havde os med til hendes undervisning anden dag, men allerede der tog hun hjem til amerika paa en maaned lang ferie, da hun ikke havde vaeret hjemme i et aar. Det er jo forstaaeligt nok, men vi kunne nu godt lige have brugt hende et par dage endnu, men vi har dog klaret os nogenlunde og hun kommer hjem paa fredag.

Som jeg har fortalt nogen af jer paa mail og de gamle paa telefon har vi ogsaa vaeret lidt rundt i og omkring Chengdu og faaet os nogle oplevelser. Men det maerkligste er nok at folk konstant siger 'Hello' naar de ser en, og saa ved man det er til dig fordi du er vesterlaending. For det meste er det ogsaa det eneste de kan sige, hvorefter de plaprer loes paa kinesisk til en. Der er selvfoelgelig lige ham, der som det eneste kunne sige: 'Welcome to the Beijing Olympics 2008!'.

Efter 2 uger kom Sigrid paa besoeg i Chengdu. Hun havde lige bestemt sig for at rejse Kina rundt paa egen haand foer hun skal 3 uger til Sydkorea, hvor hun er nu, og saa videre til Japan for at laese et semester statskundskab der. Rimeligt imponerende synes vi her i Wenjiang naar man ved hvor lidt engelsk kineserne kan. Jeg havde hende med i skole en dag, hvor hun klarede sig meget godt med boernene. I hvert fald bedre end jeg. Men jeg synes jeg er ved at have ret godt fat i hvordan man haandtere dem. Om loerdagen mens Sigrid var her tog vi til Leshan. Et bjerg hvor verdens stoerste buddhastatue er hugget ud af bjergvaeggen. Vaeldigt imponerende, men jeg tror naesten der blev taget flere billeder af os end af buddhaen. Sigrid havde i den by hun var i foer moedt en kineser, Ceci, som tog med og var vores guide. Hun kendte en der bor i Leshan som kunne vise os rundt ogsaa og vise os det bedste sted at spise.

Sidste weekend kom Jeannie og David som staar for boernehave-kaeden. De er nogle rigtigt flinke mennesker, selvom man maaske skal vaere lidt paa vagt over for Jeannie der virker til at kunne spinde folk om deres lille finger.
Om fredagen havde Asbjoern foedselsdag, saa der tog Jeannie os med paa den fineste restaurant jeg nogensinde har vaeret paa, og dog stadig kun 150 for en sirloin steak! For at fortaelle lidt om hvor fint det var havde de live piano med sang og rosenblade i toilettet.
I samme uge var vi startet paa kung fu og skulle nu om soendagen efter kun 3 lektioner af en times varighed optraede i et show med over 1000 tilskuere, ved genaabningen af vores traeners Zhang's hovedcenter efter en renovation. Rigtigt spaendende og moedte igen masser af mennesker der ville tage billeder af os, og vi blev interviewet af 2 tv-stationer og en bunke aviser om hvad vi laver i Kina.

I denne weekend inviterede vi alle laererne paa til fest med frikadeller og brun sovs. Heldigvis kom kun halvdelen saa der var lige akkurat plads til os i den store lejlighed. Festen var rigtigt sjov og en kaempe succes paa trods af at en af mine laerere blev lidt for fuld og havde kaereste sorger, saa hun bestemte sig for at hun ville hoppe ud fra altanen, da hun kom i tanke om at vi kun ville vaerer her i begraenset tid. Thomas saa hende dog heldigvis i tide og fik hevet hende ind igen. Men som sagt, paa trods af det var det en meget sjov fest.

Skolen er ved at lukke nu, saa jeg kan ikke naa at skrive mere, men jeg haaber ikke der gaar alt for laenge ingden jeg kan opdaterer den igen.
Jeg haaber i alle har det godt derhjemme og skriv endelig til mig.

Lasse